Om C&C Isenkram


C&C Isenkram er en familieejet virksomhed, som i dag drives af 4. generation med hovedsæde i den Kronjyske hovedstad Randers. Vi er stolt af, at kunne sige, at vi har over 100 år på bagen og at butikken igennem årene har udviklet sig til det den er i dag. Gennem årene har butikken udviklet sig til i dag, at være toneangivende indenfor køkkenudstyr, el-apparater, glas, porcelænbestik samt gaveartikler alt inden for de kendte mærkevarer, såsom Kähler, Kay Bojesen, Scanpan mm.

 
Vores primære mål er til stadighed at kunne servicere kunders behov og efterspørgsel, som kun kan opnås gennem kvalificeret og faglig betjening fra vor kompetente personale.
 
For lige godt 104 år siden, helt præcis den 4. april 1911, åbnede ægteparret Signe og Christian Christensen forretningen Chr. Christensens Udstyrsforretning. Adressen var Kirkegade 4, men i dag Kirkegade 2. Som adressen har ændret sig har butikken ligeså. Flytningen til Kirkegade 2 har betydet, at C&C kan præsentere varerne på en langt mere overskuelig måde, ligesom sortimentet, er blevet bredere.
 
Derudover har C&C Isenkram i dag en velkendt webshop tilknyttet som sender varer til lande som Sverige, Norge, Tyskland og naturligvis Danmark
 
Det at C&C Isenkram i dag både er repræsenteret via en fysisk butik samt en online butik giver vores kunder endnu flere muligheder og ikke mindst sikkerhed - for de ved de altid har et sted at henvende sig. Derudover betyder det også for vores kunder at vi altid kan tilbyde de bedste priser på vores produkter.
 
C&C handler med alt til køkken og madlavning, borddækning, bolig og indretning, el-produkter og til sengetøj og det du ikke kan finde indenfor vores område kan du altid kontakte os omkring, så skal vi nok se om det er noget vi kan få hjem.

 

Velkommen til C&C Isenkram – din Isenkræmmer